Specialviden samlet ét sted
Den 1. september 2018 overtog energiselskabet OK firmaet Lygas Energiteknik, som blev etableret i 1985 af en gruppe VVS-installatører, der samlede alle sine servicekunder i et fællesejet selskab.
Siden start har Lygas Energiteknik på den måde opnået specialviden om servicering af gas-, olie-, varmepumpe- og ventilationsanlæg. Virksomheden har i løbet af årene ekspanderet fra otte medarbejdere til i dag at omfatte mere end 70 engagerede og kompetente medarbejdere, som servicerer både private og erhvervskunder over hele landet.
